Project Description

Folkemødet blev taget
til nye højder

SAS har været en central del af den skandinaviske identitet og infrastruktur i årtier. Luftfartsindustrien har længe lidt under massiv konkurrence, og SAS havde brug for at vise befolkningen, at de vitterlig bekymrer sig om dens liv og hverdag. Vi fandt derfor den perfekte ramme om en aktivitet og kampagne, der kunne afspejle netop dette.

Hvert år afholdes Folkemødet på Bornholm. Hjørnestenen i mødet er, at demokratiet er for alle. De senere år er mødet imidlertid mere og mere blevet en fest for den politiske elite og ikke den demokratiske folkefest, som oprindelig var hensigten. Vi så derfor mødet som SAS’ mulighed for at få almindelige mennesker tilbage til mødet og vise, at SAS er sat i verden for dem.

Ved at tage et fly ud af rute og flyve det til Folkemødet med et bredt udsnit af den danske befolkning ville SAS ikke alene vise, at de er folkets flyselskab, de ville også hylde demokratiet. Vi skabte derfor en Facebook-kampagne, hvor vi hver dag i ugerne forud for mødet udloddede pladser til specifikke målgrupper: unge veluddannede singler, vennepar over 60 år, ufaglærte mellem 20 og 30 år osv. Alt sammen for at alle danskere skulle føle sig repræsenteret, og flyet skulle udgøre et “Minidanmark”.

For at sikre, at vi havde et godt udgangspunkt for en demokratisk debat ombord på flyet, designede vi en særlig tilmeldingsside, hvor vi bad de mennesker, som opfyldte tilmeldingskriterierne, om at argumentere for, hvorfor netop de skulle have en plads på flyet.

Mere end tusind entusiastiske danskere ansøgte om en af de 130 gratis pladser. I en højde af 10.000 meter, hvor man bogstavelig talt kan se sit liv som demokratisk væsen på afstand, var der inspirerende taler og debat. Debatten fortsatte nede på jorden til selve mødet.

Kampagnen genererede en masse presse og buzz på de sociale medier. På SAS’ hjemmeside Scandinavian Traveler steg besøgstallet med 200 % i kampagneperioden, og det gennemsnitlige tidsforbrug på kampagnesiden var på mere end 3 minutter! På Facebook nåede kampagnen ud til 535.040 personer.

Men rejsen endte ikke her. På hjemturen blev alle passagerer bedt om at nedskrive deres tanker om begivenheden og demokratiet. Tankerne blev foldet til papirfly og overdraget til SAS’ koncernchef som en hyldest til folket og den frie tanke!

Vil du høre mere om casen, eller vil du vide mere om os, så kontakt Mikkel Lange på 22 17 61 21 eller ml@ps-com.dk.

Se flere cases